BAG SCENEN

December 2006 – nr. 33

 

Indhold:

  1. Datoer for Bag Scenen
  2. HUSKE-Kalender
  3. Jekyll & Hyde i Silkeborg
  4. Nye ansigter på teatret
  5. Bunbury i Århus
  6. Generalprøver – det er bare min mening
  7. Ønskeseddel om 2007/08
  8. Husk lys, varme og nødudgang
  9. Skinner for kørestolsbrugere
  10. Rengøringsplan
  11. Værtsgruppen foråret 2007
  12. PR udvalget
  13. Hvordan går det så med revyen ”Så I det ?”
  14. Bestyrelsen
  15. Redaktionen

 1) Datoer for  Bag Scenen

Udgivelse

Deadline

Primo januar

15. december

Medio marts

1. marts

Primo juni

15. maj

Primo sept.

15. august

Redaktionen er nu Jørn Iversen (jiv@silkeborgnyteater.dk) og Lone Sandberg (losan@silkeborgnyteater.dk).

2) HUSKE-Kalender 

07.01.07 kl. 19.00: Generalprøve på: Så I det ?

14.01.07 kl. 19.00: Generalprøve på: En tjener – To herrer

28.01.07 kl. 19.00: Generalprøve på: Rasmus på farten

03.02.07 Afleveringsfrist for ønsker til næste sæson

03.03.07 Teatrets 21 års fødselsdagsfest

”en søndag i april” kl. 19.00 Generalforsamling

3) Jekyll & Hyde i Silkeborg Image: /images/jekyll-plakat-forside.jpg?0.749394208961917

Lena Skovgaard Jespersen, Mogens Kjær og en der hedder Jesper Lundgaard er blandt de medvirkende når Silkeborg Musik og Teaterhus til marts blænder op for musicalen ”Jekyll & Hyde”

 

Vi foreslår, at vi får en hyggelig aften ud af det med spisning f.eks. kl. 17.30 og så i teatret kl. 19.30.

Vi forsøger at få billetter til fredag den 17. eller 23. marts 2007.

Billetprisen er 297 kroner.

Der er rift om dem, så tilmelding skal ske snarest muligt til:

Eva H. Andersen (EHA) 86680270

eha@silkeborgnyteater.dk  

4) Nye ansigter

Vi har også denne gang mange nye. Herligt. Dem der ikke har været eller er aktive endnu vil formanden  kontakte for at aftale mødetidspunkt for introduktion på teatret. De nye er:

Kristian Jensen:

19 år, fra Sejling.

Erfaring: Fra jeg var 8 til jeg var 15 medvirkede jeg i forskellige børne- og ungdomsforestillinger. I 98/99 spillede jeg med i ensemblet på Oliver Twist på Vilhelmsborg Festspil. I 99/00 var jeg med i Peter Pan på Det Ny Teater. I 03/04 havde jeg rollen som Tom Collins i rockoperaen Rent. I 2005 havde jeg rollen som den onde troldmand Salazar i ungsdomsskolen og den kreative skoles stykke Den Hvide Juvel. I år har jeg spillet med i Frøken Nitouche på Busbjerg og jeg er i øjeblikket med i Jekyll og Hyde hvor jeg har rollen som avissælger. I oktober spillede jeg hovedrollen i Jakob Sheppard Hermanns stykke "Den Fortabte Søn" til oktober.

Kamilla Iversen:

20 år fra Silkeborg

Teatererfaring: Igennem hele folkeskolen har jeg altid været den, som først sprang til, når der var skolekomedier i sigte. Valget af efterskole afhang selvfølgelig også af mulighederne for skuespil. Siden da tog jeg til England for at beskæftige mig mere med faget og bestod The London Academy Of Music And Dramatic Art i guld. Senere valgte jeg drama som tilvalgsfag på HF.

Steen Møller Nielsen:

Fra Silkeborg – Vil gerne hjælpe til med lidt af hvert. Har blandt andet kreeret en gammeldags kuffert til En Tjener – To herrer, men er professionel indenfor briller! Det kommer også forestillingen til gode.

 Jan E. Jensen:

54 år -  Spillet dilletant i Saltenskov, med flere hovedroller i slutningen af 1980 og først i 1990.

Anna Jacobsen:

Silkeborg – Vil gerne deltage i værtsgruppen.

Camilla og Sara Jensen:

Silkeborg – tvillinger på 10 år. Har indmeldt sig via hjemmesiden.

Arne Andersen er kommet med i ”En tjener – To herrer” og skal tage pladsen hvor Poul Jespersen har valgt at sige fra. Arne er vant til skrå brædder fra Busbjerg hvor han har været med flere gange.

 Dorthe Guul er sprunget til for at dække rollen som tjenestepige i ”En tjener – To herrer”, og er ligesom Arne scenevant fra Busbjerg.

Vi er glade for at se dem på teatret hvor de kæmper bravt for at vi får en god sæson.

Bestyrelsen

5) Generalprøver – det er bare min mening

 

Snart er det tid for generalprøver igen. Det meste af januar måned er traditionen tro prøvetid på teatret.

Generalprøverne plejer at være godt besøgt og det er naturligvis fordi alle er spændte på hvordan stykkerne kommer til at se ud – og for at nyde Serup Bageri’s evigt trofaste leverance af kage til kaffen.

Det sociale element i at vi mødes i den sammenhæng er også meget vigtig for vores teater. Her har vi en anledning til at se hinanden på tværs af alle grupper og kan nyde hinandens fælles anstrengelser.

Der er flere meninger om det med at vi holder generalprøver for medlemmerne, men det er da herligt at være blandt de allerførste der får lov at se en opsætning og være ”sælger og ambassadør” overfor venner og bekendte for de nye stykker.

Ingen kommer for at sable stykkerne ned, men for at give konstruktive meninger til kende om resultatet. Der er heller ingen, som behøver at gå derfra med bøjet hoved. Det er helt i orden at være uenig også den dag. Det må være op til instruktøren og holdet at vurdere om det overhovedet er muligt at ”polere” yderligere på resultatet.

De der mener at opsætningerne kan gøres bedre kan sætte krydser på ønskesedlerne til næste sæson og hjælpe til i de grupper, som de synes trænger mest.

Uanset ordvalget i kritikken har vi alle et fælles mål, nemlig at lave seværdige forestillinger for landsdelen.

Snyd ikke dig selv for at være med, knyt venskaber og hyg dig.

Jørgen

6) Bunbury i Århus

 

Pludselig er Oscar Wilde stykket ”The Importance of Being Earnest” blevet sat op af Det Kgl. Teater. Vi havde det på vores teater i 2000. 

På turneen kommer de bl.a. til Århus Teater i april/maj 2007. De medvirkende er: Beate Bille, Claus Bue, Helle Hertz, Ole Lemmeke, Johannes Lilleøre, Birthe Neumann, Peter Rygaard, Søren Sætter-Lassen, Signe Vaupel.

Med den besætning skulle det jo nok være en udflugt værd. Billetprisen er fra 155 kroner til 275 kroner.

Vi regner med at bestille bus til et fredag/lørdagsarrangement den 18. eller 19. maj 2007 og få en herlig tur ud af det.

Tilmelding snarest muligt til

Jonna Elkjær (JE) tlf. 86811173              sekretaer@silkeborgnyteater.dk

7) Ønskeseddel 2007/08

 

 

Nej, hvor er det vigtigt at aflevere ønskesedlen. Nogen har i denne sæson spurgt: ”Hvorfor er jeg ikke blevet tilbudt det eller det ?”

Gør hellere ønskesedlen lidt ”bredere”. De der i år har med én ting at gøre vil måske gerne prøve noget andet næste år. Det vil være en stor fordel hvis vi kunne få noget mere bredde på ved at flere kunne hjælpe til med forskellige ting.

Så er vi ikke så følsomme hvis en er syg eller en anden er blevet mættet af at have med de samme ting at gøre år efter år.

Kulisser, kostumer og teknik har der ikke været for mange hænder til i år. Der kan være knaphed i andre grupper næste år.

Foruden det er der mulighederne når repertoireudvalget skal vælge stykker. De forsøger at finde noget som passer ud fra folks ønsker. Så det ville jo være ærgerligt hvis udvalget af stykker bliver for smalt.

Ønskesedlen er vedlagt så sæt de krydser der passer for dig og aflevér den til én i bestyrelsen senest lørdag den 3. februar 2007.

Jørgen

8) Husk lys, varme og nødudgang

 

I forbindelse med renovering af toilet, opsætning af loft m.m. har der været en del spildt lys og varme i huset. Det må vi tage med.

Men i løbet af efteråret har der også været en del gange hvor lyset i sal, café, bag scenen osv. ikke har været slukket.

Så hjælp hinanden med at huske, at:

  1. slukke lyset alle steder
  2. skru radiatorerne ned på det der står på termostaterne
  3. lås nødudgangen i caféen

så får vi ikke ekstraregninger eller ubudne gæster.

Bestyrelsen

9) Skinner for kørestolsbrugere

 

Så har vi fået nye skinner til kørestolsbrugere.

 

De gamle tilhørte børnehaven og blev stjålet da der var strejke i børnehaverne i oktober måned.

De nye skinner bliver låst fast til trappen ved publikumsindgangen.

Vi betaler halvdelen af prisen for de nye skinner for det er også vigtigt for os at kørestolsbrugere kan komme i teatret.

Bestyrelsen

10) Rengøringsplan

Så er der en ny plan fra Susanne. Den kommer på opslagstavlen, vedlægges og er på ”medlemsinfo” på hjemmesiden.

 

11) Værtsgruppen foråret 2007

 

Hej teater-venner

Så går jeg snart i gang med at udarbejde værtsplanen for sæsonen der kører fra januar til april 2007.

Jeg har allerede fået ønsker datoer fra en del af jer, men er der
tilføjelser eller ændringer vil jeg gerne have besked snarest.

De ønsker jeg fik i forbindelse med planlægningen af efterårssæsonen bruger jeg igen, så du behøver KUN give besked hvis der er ændringer.

Har du ikke tidligere deltaget i værtsgruppen er der altid plads til flere.

Det er jo nødvendigt, at vi er nok til at servicere de gæster der kommer til forestillingerne på teatret. Så hold dig ikke tilbage - giv bare besked om, hvor ofte - hvilke aftener - eller andre ønsker du måtte ha´.

Vi ses på teatret.

mvh

Silkeborg Ny Teater
Kasserer
Heine Snede
Thybovej 1
8620 Kjellerup
tlf. 86 88 03 02

12) PR udvalget

 

Vi har fået nogle overtræk til træskiltene ud til Gjessøvej og på vej op ad bakken mod børnehaven og teatret. Det er for at gøre det lettere for publikum at finde os.

Det er meningen, at de så vidt muligt skal sættes på en time før forestillingen begynder og tages ned når forestillingen er sat i gang.

Med hensyn til programmer vil det være fint hvis I lige holder lidt øje de steder der burde ligge programmer rundt om i byen, så de ikke løber tør.

For at få mere opmærksomhed til vores børnestykke har vi sendt brev og program til ca. 25 skoler i området. Astrid Lindgren er nogle gange et tema i skoleklasserne, så det kan være et led i det de i forvejen arbejder med.

 

13) Hvordan går det så med revyen: ”Så I det?”

 

Traditionen tro er alle gode sejl sat til for at få stablet årets revy på benene, så alt er klappet og klart til premieren den 11. januar 2007. 

Vi øver hver tirsdag, hvor hver eneste deltager gør sit yderste for, at det samlede resultat bliver ”det bedste nogensinde”. Det arbejder vi jo altid på - men i år har vi valgt nogle nye indgangsvinkler til en hel del af numrene, og det forventer vi os meget af. 

Senest har de to ”sanglærere” - Helle og Lone - været på visit - og det er da helt utroligt, hvad de to kan finde på af gode og konstruktive ideer. Sangnumre, der lige manglede et eller andet ”pift” - ja, i deres kyndige hænder - så ender de op i forrygende arrangementer, der overrasker år efter år. Dejligt med denne mulighed for at gøre revyen endnu bedre.

Og ellers strikkes, syes, males og eksperimenteres der m ed lys og lyd - til den helt store guldmedalje - så alt i alt - vi skal nok være klar til premieren.

Kent

13) Bestyrelsen

 

Bestyrelse@silkeborgnyteater.dk

 

Formand

Jørgen Kongsbak (JK) tlf. 86818980

formand@silkeborgnyteater.dk

 

Næstformand

Susanne Segalt (SS) tlf. 86829895

naestfmd@silkeborgnyteater.dk

 

Sekretær

Jonna Elkjær (JE) tlf. 86811173

sekretaer@silkeborgnyteater.dk

 

Kasserer

Heine Snede (HS) tlf. 86880302

kasserer@silkeborgnyteater.dk

 

Bestyrelsesmedlemmer:

 

Lone Sandberg (LS) 86818806

losan@silkeborgnyteater.dk

 

Eva H. Andersen (EHA) 86680270

eha@silkeborgnyteater.dk  

 

Aase Nielsen  (AaN) 86836456

aahar@silkeborgnyteater.dk

 

Suppleanter:

 

Birgit Lund (BLU) 86815259

blu@silkeborgnyteater.dk

 

Thomas Friedrich Christensen (TFC) 2278 3736

tfc@silkeborgnyteater.dk

 

Ønskeseddel

 

 

 


 

Silkeborg Ny Teater

 

 

Navn             ______________________________

 

I sæsonen 2007/08 vil jeg gerne deltage i:

                                                                        (Sæt x)

Akkompagnement

 

Billetsalg

 

Instruktion

 

Kostumer

 

Kulisser

 

Optræden

 

PR-udvalg

 

Regi

 

Sminkning

 

Suffli

 

Teknik

 

Værtsgruppe

 

”Festudvalget 2008”

 

 

Afleveres til en i bestyrelsen eller mail til:

naestfmd@silkeborgnyteater.dk eller sendes til:

Silkeborg Ny Teater, Gjessøvej 40C, 8600  Silkeborg

 
Afleveringsfrist: 3. februar 2007

 

Goooooooooooood

Juuuuuuuuuul – og godt nytår !

Læs tidligere numre